Kontingent og medlemskab – hvad handler det om?

Når sang blir’ en leg

Kontingent – hvad er det for noget?

Hvorfor koster det penge, at være medlem af musicalforeningen storebælt? Jeg har hørt, at det skulle være gratis! Er du sød, at give mig en forklaring på det med kontingent?

For at drive en forening, er man nød til at have en form for økonomi. Det kan være kommunale(statslige) tilskud, sponsorer og donationer, men også være i form af kontingent. Et kontingent er noget du betaler for at være medlem af foreningen. Det er et beløb man betaler 1 eller flere gange om året. Bestyrelsen har valgt, at foreningen kun opkræver kontingent 1 gang om året. Dette kan ændres fra år til år.

Kontingent – hvor meget koster et medlemskab?

Det afhænger af foreningens bestemmelser – hos musicalforeningen storebælt har vi besluttet, at lave 2 forskellige medlemstyper og et deltagergebyr.

  • Junior medlemskab – koster kr. 50.- per år
  • Medlemskab – koster kr. 100.- per år.
  • Deltagergebyr – koster kr. 300.- per år (Betales såfremt du ønsker en rolle i musicalen)

Sådan betaler du kontingent

Når du skal betale kontingent, skal du gøre det via din netbank og lave en penge overførsel til os. Da vi ikke kan se ud fra et konto-nr om du har betalt, må du meget gerne skrive dit Navn, dit tlf.-nummer og e-mail adresse i besked-feltet under overførslen. Alternativt; skriv det i en besked til os. Oplys dit konto-nr., så vi kan tjekke efter.

På din netbank skal du vælge “Overfør penge” eller lignende menu-tekst. Du skal angive foreningens Konto-nr og Reg.-nr under feltet “Betalingsoplysninger” eller”Beløbsmodtager”. Vores Konto-nr. er; 12436068 og Reg-nr. er; 9570. Vi benytter Danske Bank.  Når du har betalt, vil du indenfor kort tid modtage en kvittering fra tjenesten, “Dinero” i din email indbakke. Det er derfor vigtigt, at du oplyser din e-mail adresse til os. Gem din kvittering. Din kvittering er beviset for, at vi har modtaget din betaling og du har betalt kontingent.

Eksempel på kontingent betaling

Herunder er et eksempel på hvordan du skal gøre i din netbank. Måden kan afvige fra bank til bank. Eksemplet herunder er fra Nordea’ Netbank.  Under “hæves på” skal du vælge din konto. Hvis du har flere konti, skal du være opmærksom på det.

eksempel på kontingent betaling i netbank

 

Kan man betale kontingent via mobilepay?

Ja, det man godt! For at betale med mobilepay, skal du bruge nummeret, 29538 – Du tilføjer dit navn, tlf-nummer og email i beskedfeltet og derefter indtaster du beløbet for kontingent. Du må, som en hjælp til os, gerne sende et skærmbillede af mobilepay overførslen til os – enten på vores facebook side eller i en e-mail. Vi er en forening og derfor er numret kun på 5 cifre.

Hvis du ikke har mulighed for at betale via netbank overførsel eller mobilepay, så kontakt os hurtigst muligt.

Hvad er et medlemskab?

Et medlemskab betyder, at du betaler et mindre beløb for at støtte foreningen, men du er ikke aktivt deltagende i selve opsætningen – hverken bagved eller foran. Denne medlemsform kan være en god ide, hvis du gerne vil støtte et lokalt arrangement i byen – f.eks. vores teater/musicals, men ikke har lyst til at stå på en scenen eller have noget at gøre med det i det daglige. Du kan se det som en privat donation. Bemærk; Ønsker du at være en del af musicalen, som skuespiller eller musiker, skal du være opmærksom på deltagergebyret.

Hvad er et junior medlemskab?

Junior medlemskabet er for dig under 18år, som vil være medlem og støtte foreningens arbejde. Bemærk; Vi opkræver gebyr for deltagelse i musicalen.

Hvad er et deltagergebyr?

For at deltage aktivt i forestillingerne, opkræver vi et deltagergebyr. For at deltage i musicalen, skal dette betales.  Hvis du blot vil være medlem af foreningen og støtte os økonomisk, skal du IKKE betale deltagergebyret.

Derfor betaler du kontingent

Du betaler hvert år et mindre beløb for medlemskab af foreningen. Dine penge går b.l.a til, at vi kan købe kostumer, købe / lån af teknisk udstyr, leje af manuskripter, lån af scene og til hyggeligt samvær. Dine penge går kort sagt til, at vi kan lave verdens bedste musical. Det er forholdsvis dyrt, at leje udstyr til teaterforestillinger, for slet ikke at tale om rettigheder til musik og derfor er det vigtigt at alle medlemmer betaler for at være medlem af foreningen. Dine penge går udelukkende til driften af foreningen og bestyrelsen varetager altid hvad der er i foreningens bedste interesse.

Får man rabat, hvis man tilmelder sig sidst på sæsonen?

Nej. Bestyrelsen har besluttet, at alle betaler det samme i kontingent. Uanset hvornår man tilmelder sig.  Der gives derfor ikke rabat, hvis man tilmelder sig sidst på sæsonen. Foreningen tilbagebetaler heller ikke beløb, hvis man melder sig ud.

Får man ekstra rabat, hvis man tilmelder hele familien?

Nej, det gør man ikke. Bestyrelsen har besluttet, at der kun gives rabat i form af junior medlemskab. Derudover gives ingen rabat.

Spørgsmål til kontingent?

Hvis du brænder inde med et spørgsmål angående medlemskab eller noget helt andet, kan du kontakte foreningen via. vores kontaktformular eller skrive til os på facebook. Vi svare på dine spørgsmål hurtigst muligt. Du må desværre forvente svar-tid, da foreningen drives af frivillige person, som ikke altid kan svare lige med det samme. Vi gør naturligvis vore bedste.