FAQ – ofte stillede spørgsmål fra andre

Når sang blir’ en leg

FAQ – få svar på dine spørgsmål

Her kan du finde svar på spørgsmål, som andre også har stillet os. Hvis du mangler svar på noget, kan du måske finde svaret på en af de andre sider. Du er også meget velkommen til at kontakte os. Vi besvare din besked hurtigst muligt.

Hvad er aldersgrænsen?

Du kan være med i foreningen og forestillingen fra 6år og op efter. Vi har ingen øvre aldersgrænse.

Må mit barn være med?

Ja, dit barn må gerne være med. Han/Hun skal dog minimum være fyldt 6år

Hvorfor koster det penge?

Det er desværre ikke gratis, at opsætte en musical. Derfor betaler du kontingent og et deltagergebyr, for at være med i forestillingen. Hvis du synes det er dyrt, kan vi henvise til Ungdomsskolen i Slagelse. Her kan du muligvis søge om tilskud til deltagelse. Det skal du selv gøre. Vi kan IKKE hjælpe med den process.

Hvem afgør valget af forestilling?

Alle er velkommen til at komme med gode ideer og forslag, men det er et casting-udvalg, valgt af bestyrelsen, der ultimativt træffer den endelige beslutning. Vi er lydhør overfor gode ideer.

Hvad med afbud, ferie og sygdom?

Ved sygdom skal man give instruktøren besked om dette. Det er meget vigtigt, at instruktøren får besked ved fravær. Du skal bestræbe dig på, at møde til alle planlagte øveaftener. Det er vigtigt for alle parter, at man møder hver gang. Er man syg eller melder afbud flere gange, vil din rolle blive taget op til drøftelse.

Holder I fester og sociale arrangementer?

Ja, foreningen afholder en gang i mellem hyggeaftener. Man må gerne medbringe alkohol til disse aftenener, men er du under 18år, skal dine forældre godkende dette. Er vi i tvivl om dette, tøver vi ikke med at kontakte dem.

Hvornår øver I?

Vi øver hver tirsdag i Korsør Kulturhus. Vi anbefaler, at man følger med på hjemmesiden eller på vores side på facebook. I og op til spilleugen, intensiveres øvedagene og man skal også påregne weekender, samt andre ugedage. Den endelige øveplan udleveres, når vi starter på læseprøverne.

Har du travlt? Så overvejer om du skal være med!

Af erfaring har vi lært, at det kræver stort arrangement af alle deltagere. Det er derfor meget vigtigt, at man kommer til ALLE øvedage. Hvis du har en travl kalender, så overvejer grundigt om denne musical er noget for dig. Læs dokumentet med den praktiske information, før du går til casting!

Hvor og hvordan køber man billetter til forestillingerne?

Dette vil blive meldt ud senere!

Hvad koster det at være medlem?

Foreningen har vedtaget, at opkræve gebyr for medlemskab og et deltagergebyr.. Du kan læse mere om hvad det koster og betalingsmetoder.

Servere i frokost/aftensmad?

Medmindre der oplyses andet, bør man enten medbringe en madpakke eller have spist hjemmefra. Vi kan ikke tilbyde forplejning til alle øve gange. Der kan være undtagelser, som vi selvfølgelig oplyser om.

Kan man være med, selvom man ikke vil synge?

Ja, det kan man sagtens. Vi pålægger ikke tvang.

Skal min straffeattest være pletfri?

Din straffe og børneattest skal være pletfri. Kommunen kræver, at vi indhenter den fra alle personer, der er over 18år. Vi forbeholder os retten til at afvise folk med pletter på attesterne. Dette er et krav fra kommunen, som vi ikke kan afvige fra.

Er man sikret en rolle ved audition/tilmelding?

Vi bestræber os på, at alle tilmeldte og betalende medlemmer får en rolle i musicalen.  Efter audition vil du få tilbudt en rolle i musicalen. Vi kan ikke garantere, at du får tilbudt lige netop den rolle du ønsker dig. Vi prøver selvfølgelig, at opfylde ønskerne såvidt muligt.

Tilbyder I transport?

Vi kan desværre ikke tilbyde transport fra eller til Kulturhuset. Vi kan heller ikke tilbyde dækning af buskort eller lign.  Bus 908 kører næsten til døren (Biblioteket) og resten stopper ved Rema1000 på Tårnborgvej. Man kan søge om tilskud til buskort, men det er ikke noget foreningen kan hjælpe med.

Koster det penge at være med?

For at vi kan få råd til mere end postevand, opkræver foreningen et årligt kontingent-beløb fra alle medlemmer. Det gælder både børn, voksne og passive medlemmer. Du kan læse mere omkring hvad kontingentet handler om. Vi er en lille forening, som ikke er underlagt finansloven, eller i udgangspunktet har andre økonomiske muligheder.

Hvornår blev foreningen startet?

Tanken bag foreningen blev grundlagt i januar, 2017 – men foreningen blev formelt først en realitet på den stiftende generalforsamlingen i maj, 2017.